Det spiselige Hvidovre

Hvis Hvidovre Bymidte skal få succes, skal området være i stand til at tiltrække betalingsvillige beboere og besøgende udefra. Det handler om oplevelsesøkonomi, men også om sociale fællesskaber og bæredygtighed. Området skal udvikle arkitektoniske kvaliteter og aktiviteter og friluftsliv på et højt niveau, som folk vil flytte sig efter og som adskiller sig fra aktiviteter andre steder i Københavnsområdet. Hvad rejser folk flest til Hvidovre efter - bortset fra at arbejde eller at bo? Brøndby har et stadion. Ishøj Arken. Rødovre et megacenter og et teater. Hundige ligeså. Men Hvidovre? Et godt cirkusmuseum, men hvor mange besøgende kommer dér? (23.000 i 2015. Heraf 13.000 under 18 år). Det er ikke svært at genopfinde den dybe tallerken, men det kan være svært at få en forretning ud af det. Og Hvidovre Bymidte skal nødvendigvis også være en forretning for at kunne tiltrække investorerne. Det er svært at sælge “forstaden” som sådan. “Det lokale” får derimod større og større popularitet. “NOMA” bliver i fremtiden mere lokal - i centrum af den globale storby. Hvidovre har en række lokale forudsætninger og muligheder. De kan næppe bringe kommunen op på det globale niveau med det første, men hvis de kan bringe bymidten op på et niveau, så Hvidovre bliver kendt i Øresundsregionen, er det ikke så ringe endda. En forudsætning er, at der udvikles et ambitiøst samarbejde indenfor kommunen på tværs af brancher og sociale skel, hvor kreative kræfter går sammen om en knivskarp forretningsmodel, og hvor målet er at opnå et kvalitetsniveau, man taler om uden for kommunen. At det kan lade sig gøre ses bl.a. på Bornholm. Udgangspunktet må være at identificere og udnytte Hvidovres naturlige forudsætninger.

Naturlige ”forudsætninger”

- Det naturlige Hvidovre: Naturen langs Kalveboderne er langt rigere, end de fleste tror - men ukendt for de fleste. - Det våde Hvidovre: Kalveboderne og Køge bugt bugner af fisk, skaldyr og tang - men hvor ser vi dem? Hvorfor møder vi dem ikke i vore havne? - Det historiske Hvidovre: Vestvolden. Vi cykler forbi og der er en årlig formidlingsdag - men hvilke potentialer gemmer der sig mellem træerne? - Det beboelige Hvidovre: Villakvarterer, lejlighedsbyggerier og kolonihaver. Flot arkitektur, men med uudnyttede udviklingsmuligheder i forbindelse med f.eks. bæredygtighed og etablering af sociale fællesskaber. - Hvidovre som uddannelsesby: I hvor høj grad bliver byen brugt som udeskole og undervisningsrum for folkeskole, gymnasier, faglige og mellemlange uddannelser? - Det kreative Hvidovre: Giver Hvidovre rum for kunstnere og kunstneriske begivenheder på et niveau og i et omfang som vores beliggenhed og befolkningstal kunne berettige til? Kan filmmiljøet i Avedøre fungere som eksempel på, hvordan kreative virksomheder kan udvikles og udvikle sig? - Det arbejdende Hvidovre: Avedøre Holme har mange arbejdspladser inden for en bred vifte af brancher. Hvor mange virksomheder er inddraget i byens liv og hvor mange ville kunne understøtte aktiviteter i Hvidovre Bymidte? F.eks. fødevarevirksomhederne. - Det rummelige Hvidovre: Kommunen halter bagud med socialøkonomiske virksomheder og aktiviteter for marginaliserede børn, unge og voksne, der ikke umiddelbart kan komme ind på arbejdsmarkedet. Men Hvidovre er også en foreningskommune med en tradition for frivilligt arbejde. Kommunen rummer derfor også mange muligheder for at koble foreningsliv og socialt arbejde. - Det frie Hvidovre: Hvidovre naturlige forudsætninger danner med udgangspunkt i bymidtens aktiviteter mulighed for udvikling af et rigt og varieret friluftsliv, der ikke findes tilsvarende andre steder i Storkøbenhavn. Udviklingen af friluftslivet vil, set i sammenhæng med de øvrige naturlige forudsætninger, kunne give kommunen en hidtil uset sammenhængskraft. Det centrale Hvidovre: Bymidten som centralt omdrejningspunkt, blikfang og drivkraft for aktiviteter i centrum og andre steder i byen. Hvidovre Bymidte kan blive et unikt samlingssted for beboere, foreninger og besøgende, hvis der skabes mulighed for nye aktiviteter, som ideerne herunder. - Hvidovre Bymidte: Det grønne centrum: Kreativ brug af beplantning til gavn for fugle og insekter, til spisebrug og i forbindelse med klimasikring. Hængende haver, grønne tage og forsinket regnvandsafløb til tørre perioder. Et orangeri indrettet med et aquaponisk demonstrationsanlæg og permakultur. Hovedstadens første “by-naturreservat”? - Restaurant og spisehus: Et nyt spisested med de lokale råvarer i centrum. To til tre dage om ugen i form af en finere restaurant med avanceret gastronomi, der serverer spændende måltider på et niveau, man taler om, og som tiltrækker gæster fra hele Københavnsområdet. En arbejdsplads for kokke med pædagogisk engagement og lyst til at arbejde med de lokale råvarer, samt et praktiksted for Hotel- og Restaurantskolens fremmeste elever. Derudover kan spisehuset fungere som folkekøkken og madfællesskab to dage om ugen, hvor der serveres gode og sunde retter i et prisniveau, hvor alle kan være med. - Produktion og undervisningssted: I forbindelse med spisehuset kan der skabes en udviklings- og produktionsplatform, hvor der produceres produkter med udgangspunkt i Hvidovres egne råvarer: kød, fisk, vilde urter, frugt og grønt fra private haver og fra kommunale arealer. Der kan laves workshops, og f.eks. åbnes et mikro-bryggeri inden for øl, cider og saft til servering på stedet. Stedet kan desuden fungere som undervisningslokale for folkeskoler, gymnasier og mellemlange uddannelser. - Kunsthåndværkere: Der kan skabes rum for forskellige kunsthåndværkere i åbne værksteder med fælles udstilling og afsætning sammen med de lokalt producerede fødevarer, grønt, drikkevarer, ost og importerede specialprodukter på højt niveau, økologisk som ikke-økologisk. Kunsthåndværkerne kan være inden for keramik, glas, tekstil, foto, litteratur etc. Der kan samarbejdes med restaurant og fødevarevirksomheder mhp. at bruge nogle af produkterne som service, emballager, etiketter, duge og servietter, etc. - Udeskole: Byens centrum rummer muligheder for at blive brugt som udeskole for folkeskoler, gymnasier og andre uddannelser. F. eks. forløb inden for biologi, madlavning, byudvikling, klima og bæredygtighed etc., hvor byens udvikling følges over flere år. - Foreningsvirksomhed: Der skal være muligt at låne/leje lokaler og især for udadvendt foreningsvirksomhed, herunder udstillinger, aktiviteter og flytbare boder til udadvendt anvendelse på markedspladsen. - Musik på taget: Rådhusets tag indrettes, så det er muligt at afholde mindre musikarrangementer i de lyse sommernætter. Man skal kunne opleve solnedgang over Vestvolden, torden over Kalveboderne og fyrværkeri fra Tivoli til tonerne af stille jazzmusik. Mulighed for servering af drikkevarer og mindre tapas-retter. Kommunen indretter egnede og fleksible mødelokaler andre steder i bycentrum. - Teatervirksomhed: Vægt på egnsteater og børneteater, men også turnéforestillinger. Økonomien understøttes ved at lokalerne gøres anvendelige for store og små konferencer og andre aktiviteter, gerne med internationalt præg. - Socialøkonomisk virksomhed: Der etableres en socialøkonomisk virksomhed med henblik på at indgå i flest mulige af førnævnte aktiviteter: Pasning af plantekummer og grønne anlæg; medhjælp i restaurationskøkken; dyrkning, indsamling og høst af vilde planter, grønt og frugt; produktion af produkter til salg; samarbejde med og afprøvning af egne kreative kræfter sammen med kunsthåndværkere; salgsaktiviteter; medvirken og hjælp til teatervirksomhed. Opbygning af egen produktion og salg skal være en mulighed (f.eks. af egen kunst, postkort, fødevareprodukter med egne labels eller indsamlede vilde urter). Det er vigtigt, at der er et tilpas bredt og stort udvalg af aktiviteter, så der opstår et miljø på tværs, valgmuligheder for de ansatte og mulighed for at styrke eget selvværd ved f.eks. produktion, salg og levering af egne produkter. - Deleøkonomi og sociale fællesskaber: Unge i socialøkonomiske virksomheder kan med basis i bymidten indgå i en lang række aktiviteter udenfor. Der er f.eks. omkring 9.000 villahaver i Hvidovre. En del af disse haveejere kunne være interesseret i at stille en del af haven til rådighed for socialøkonomisk virksomhed. Det kunne være i form af dyrkning af grøntsager og krydderurter, anvendelse af overskudsfrugt, hækkeklipning eller lignende. Bymidten som udgangspunkt for aktiviteter andre steder i byen: - Indretning af Kystagerparken og Lodsparken med grillhytter og kajakfaciliteter: Formidling af spiselige urter og bær. Sommerservering ved Hvidovre Badestrand. Tag på sommerudflugt fra det indre København og få den vildeste mad! Den socialøkonomiske virksomhed udvikler og passer aktiviteterne. - Øget brug af Vestvolden: Fåredag. Køb et lam og vær med til at forarbejde det på restauranten i Hvidovre Bymidte. Høslet (høet sælges til byens kaninholdere). Vilde urter, svampe og bær. Naturpleje og naturgenopretning som folkelig aktivitet i samarbejde med Quark og Motionscentrene. Lejlighedsvis servering i forbindelse med formidlingsarrangementer og andre aktiviteter. - Fisk og skaldyr fra Kalveboderne: Fiskerne smider flere arter ud. Formidling i samarbejde med et par af fiskerne i de to havne. Undersøge muligheder for direkte salg. Evt. samarbejde med fiskere fra Sydhavnen. - Forgrønnelse, permakultur, klimasikring og andre bæredygtige aktiviteter i beboelsesområder og industrikvarterer: F.eks. Avedøre Holme. Projekter, der introducerer vilde spiselige planter, planter til gavn for fugle og insekter og kreativ udnyttelse af regnvand. Mange aktiviteter udføres af socialøkonomisk virksomhed. - Lokal anvendelse af lokale produkter i offentlige og private kantiner og i private husholdninger: Restaurantens produktionsafdeling og de socialøkonomiske virksomheder leverer. Herunder f.eks. indsamling og anvendelse af overskudsfrugt, indsamling og salg af vilde urter, dyrkning på kommunale arealer. Pasning af offentlige arealer som del af socioøkonomisk virksomhed.

Succeskriterier:

At kommunen forpligtiger sig på et højt ambitionsniveau. At det lykkes at skabe bred opbakning og aktivt samarbejde på tværs af de mulige aktører. At kommunen etablerer relationer til udenforstående partnere som Friluftsrådet, den gastronomiske verden, kunsthåndværk mv. og at partnerskaberne udvikles hen over planlægningsperiode. At det lykkes at udvikle et byggeri med en hensigtsmæssig lokalesammensætningen. At der kan udvikles en hensigtsmæssig og bæredygtig forretningsmodel, så alle parter får noget ud af det. At der også kommer besøgende fra Østerbro, Frederiksberg … og Malmø. Den første hindring: At vække kommunens interesse og at opnå midler til den videre konceptudvikling. Den største hindring At det kommunale ambitionsniveau bliver for lavt og at Hvidovre Bymidte ender som et lokalcenter på et kun lidt højere niveau end de eksisterende centre.