80 ÅR
Arkiv
Han var i en lang årrække et kendt ansigt på Hvidovre og Avedøre stadion samt i Frydenhøjhallen, Knud Høgh, Gurrevej 30, der på mandag den 19. december kan fejre 80 års fødselsdag. Siden 1962 har han og familien haft deres hjem i Hvidovre. Han er uddannet brolægger, og om vinteren tog han tjansen som murerarbejdsmand hos sin far. I omkring 19 år havde Knud Høgh derefter sit virke ved Hvidovre Kommune, hvor han var en værdsat medarbejder på Hvidovre og Avedøre stadion, samt senere som medhjælper i Frydenhøjhallen. Blandt Knud Høghs interesser kan nævnes, at han har været aktiv i Hvidovre Attack Floorfball.