Fortsæt til indhold

Statsforvaltning vil ikke gå ind i sag om magtmisbrug

Statsforvaltningen mener ikke, at der er tale om en aktuel ulovlighed. Derfor vil Tilsynet ikke gå ind i sagen

Arkiv
key

Det skriver Statsforvaltningen i deres svar til borger Peter Rytter, der som beskrevet i de seneste to ugers Hvidovre Avis, har meldt borgmesteren til Tilsynet. Peter Rytter har i sin klage anført, at borgmester Helle Adelborg har begået magtmisbrug. ....det er Statsforvaltningens opfattelse, at den mulige ulovlighed, som du peger på, ikke er af så aktuel betydning, at Statsforvaltningen vil foretage en nærmere undersøgelse af, om Hvidovre Kommune har overtrådt den lovgivning, som vi fører tilsyn med, skriver Statsforvaltningen blandt andet i det svar, som både Peter Rytter og Hvidovre Kommune har modtaget. I årsagen til Statsforvaltningens afvisning af at vurdere sagen yderligere, skrives det endvidere, at tilsynet skal ses som fremadrettet. Hvidovre Kommune har ikke skrevet referater fra møderne mellem borgmesteren og Danske Handicaporganisationer, men Peter Rytter har via sin aktindsigt fået adgang til blandt andre Danske Handicaporganisationers registrering af indholdet af møderne. Læs mere om sagen på side 7, hvor dele af dokumentationen for indholdet af møderne fremlægges.