Fortsæt til indhold

Kendt traktørsted lukket og slukket

Arkiv
m-

Søndag før jul blev der lukket og slukket hos et af de mest velbesøgte traktørsteder i nærområdet, restaurant “Brøndbyskoven” i den gamle firelængede sognefogedgård “Engtoftegård” på Vestre Gade i Brøndbyøster, i udkanten af skoven mod Hvidovre-siden. Af helbredsmæssige årsager, har Anne Gad Thorsen, der har drevet traktørstedet i mere end 40 år, opsagt lejemålet med Brøndby Kommune. - Jeg er jo også kommet op i årene, og har valgt at stoppe fordi jeg godt vil prioritere lidt familieliv med mine børn og børnebørn, siger Anne Gad Thorsen. - “Engtoftegård” er dejligt sted i naturskønne omgivelser, men det er jo også en gammel ejendom fra slutningen af 1800-tallet, og den trænger selvfølgelig til en renovering. Hvad der skal ske med “Engtoftegård” har Brøndby Kommune endnu ikke taget stilling til. Hovedhuset i den gamle sognefogedgård blev i 1976 indrettet til det hyggelige traktørsted og restaurant i den del af Brøndbyskoven der blev plantet tilbage i 1951.