Fortsæt til indhold

Nu kommer Nutrilett bussen også til Hvidovre

Arkiv
Arkiv

Da Nutrilett bussen i september 2016 første gang kørte Danmark rundt, var det en stor succes – faktisk så stor, at bussen nu tager en turné mere og denne gang inkluderer mange flere byer, som også har ønsket sig besøg af de rullende eksperter. Med mere end 75 stop i det meste af landet på kun fire uger, er det missionen at møde danskerne, hvor de er, og tilbyde en god oplevelse, der kan booste de gode vaner og give personlig og konkret inspiration til vægttab - eller til at vedligeholde den slanke linje. Glæd dig til at besøge bussen tirsdag den 10. januar i Føtex Friheden foran indgangen til butikken (kl. 12.40-14.30).

Få et personligt tjek

På sin tur rundt i landet vil der være lokale eksperter ved bussen. Hos Nutrilett bussen kan du få en gratis test, som giver svar på, hvor gammel din krop i virkeligheden er i forhold til din reelle alder samt hvad din BMI, fedtprocent, fedtmasse, knoglemasse, muskelmasse og andre tal er. På den baggrund vil eksperten give personlige anbefalinger til vægttab, vægtvedligeholdelse, eller ændring af nuværende livsstil. Det er ganske gratis at få dette tjek og foregår ved at træde op på en specialvægt.

Smagsprøver på det smarte lette måltid på farten

Når Nutrilett bussen sætter i gear, er det Nutrilett, der står bag og derfor vil det også være muligt at få en smagsprøve på en Nutrilett bar ved bussen. Siden lanceringen af Nutrilett i 1989 har Nutrilett arbejdet tæt sammen med forbrugerne for at forstå deres behov, håb og mål - for det er svært at ændre livsstil og kostvaner. Nutrilett ved, at det kræver hårdt arbejde, engagement og valg - og at det er muligt! Nutrilett vil inspirere dig til de gode valg, der sætter dig i gang og fastholder dine mål.