Fortsæt til indhold

Tyv brød ind og pakkede gave op

Arkiv
Mikkel Hansen

Der har været et par indbrud i Sønderborg i nattens løb.
Klokken 02.35 blev der begået indbrud mod Sønderborg Kommune på Rådhustorvet i Sønderborg. En yderdør blev presset op, hvorefter en dør til en kontorgang blev sparket op.
Tyven har været rundt på flere kontorer, hvor en julegave blev pakket delvist op. Den blev dog ikke stjålet.
Der er også her til morgen anmeldt et indbrud på et advokatkontor på Kongevej i Sønderborg. Et vindue er blevet knust til et kontor, men det er endnu uvist, om der er stjålet noget.
Der har desuden været tyveri fra en personbil søndag eller mandag. Der blev stjålet en GPS af mærket Thomson, Rayban-solbriller, sikkerhedsbriller samt en defekt telefon fra en Citroen Berlingo parkeret på Kirkegade i Broager.