Fortsæt til indhold

Indendørsstævne i Avedøre

A-Team og “2ndchance” arrangerer stor fodboldturnering på onsdag den 28. december i Avedøre Idrætscenter

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

- Vi har arbejdet tæt sammen med A-Team fra Avedøre Stationsby om dette arrangement, oplyser Kristian Geertsen fra “2ndchance”. - Vi synes godt om ideen og er helt med på, at være en del af arrangementet. Der kommer i alt 16 hold, som fodboldmæssigt og kulturelt kommer med vidt forskellig baggrund. Der er seriehold og hold, der bare spiller fodbold for at more sig, og der er plads til alle. De tre bedste hold får præmier, og så håber vi, at der kommer mange tilskuere til stævnet og bakker op... - Vi har gennem de seneste seks måneder arbejdet på at få stablet stævnet på benene, og det har været en fin proces. Jeg håber, at det bliver en god profilering af A-Team, der har meget at byde på i lokalsamfundet både som fodboldklub og som midtpunkt for mange unge mennesker. Der sker en masse gode ting i Stationsbyen, hvor jeg selv har boet og er vokset op. Jeg har altid betragtet Stationsbyen som et godt og et aktivt sted at være...