To fængslet efter skud i Gjerlev
Arkiv
Efter skud mod en bil i en indkørsel i Gjerlev sent søndag aften er to mænd på 45 og 50 år blevet varetægtsfængslet.
Der blev affyret to skud mod bilen, uden at nogen kom til skade.
Der sad ikke nogen i bilen, da der blev skudt, men der opholdt sig personer i nærheden. Ifølge politiet kender parterne i konflikten hinanden og det handler formentlig om gæld.