Fortsæt til indhold

Pas på jeres tasker og punge

Arkiv
Af Jacob Hove

Vejle Lokalpoliti kommer med en opfordring til alle handlende: Pas på jeres ting.
Det sker efter at to kvinder tirsdag fik stjålet deres pung.
Første episode skete på Søndertorv ved Bryggen, hvor en 79-årig kvinde fra Vejle omkring kl. 7 fik stjålet sin pung fra sin jakke.
Kl. 15.50 fik en 54-årig kvinde stjålet sin pung fra sin taske, der hang over skulderen. Det skete ved Føtex på Windfeld Hansens Gade.
Der er mange mennesker i byen for tiden for at købe julegaver, og det giver tricktyve og lommetyve gode 'arbejdsbetingelser'.
Derfor lyder opfordring fra politiet: Pas på jeres ting.