Nu piber Hess igen

Der ligger en lidt særpræget villa ved rundkørslen ved Musikteatret. Mange kan nok se den for sig: Et stort murstenshus med bindingsværk i kviste og endegavl og med træudskæringer på tagets spidser. En lille græsplæne og et fint metalgitter omkring. Her bor nu Handelsbanken, men for 110 år siden, i 1906, flyttede Christian Martin Hess ind i det dengang nybyggede hus. Herfra kunne han kigge over på ”Engene ved Flegborg”, hvor Musikteatret og byparken nu ligger, men hvor han dengang kunne se sin fabrik. Christian Martin Hess, kendt som C.M. Hess, var ejer af Vejles berømte jernstøberi af samme navn. Men historien om ham begynder et andet sted.
Christian Martin Hess kommer i 1876 til Vejle fra Middelfart og køber et gammelt slidt jernstøberi i Grønnegade. Familien Hess var en kendt familie i Middelfart, hvor familien gennem generationer ejede et anerkendt jernstøberi. Den ældste bror i familien Hess, Peter Henrik Jørgen Hess, skulle arve fabrikken i Middelfart, men Christian Martin Hess ville også være jernstøber, så han flyttede så langt væk, at han ikke ville konkurrere med broren med sin fabrik. Hans bror, Albert Svendsen Hess, flytter med til Vejle, hvor han får arbejde på jernstøberiet som ingeniør.
I Grønnegade i Vejle overtog Christian Martin Hess en fugtig og nedslidt bygning. Når Vejle Å løb over, blev huset oversvømmet. Christian Martin Hess reparerede bygningen og moderniserede den med en dampmaskine. Dampmaskinen havde en lille fløjte, som fløjtede bogstaveligt talt morgen, middag og aften. Fløjten fungerede som et signal for arbejderne på fabrikken, sådan så når fløjten lød, skulle de på arbejde eller møde igen efter middagspausen. De spiste nemlig middagsmad derhjemme. Fløjten var tilpasset, så den havde en anden lyd end byens damplokomotivers fløjte. Udtrykket ’Nu piber Hess igen’ stammer fra dengang, fløjten lød i Vejle.
Det gik hurtigt godt for fabrikken, og derfor købte Christian Martin Hess efterhånden alle nabohusene i Grønnegade. I 1897 købte han en grund på Engene ved Flegborg, hvor han byggede en ny fabrik, som åbnede i 1898, og i 1906 flyttede han altså ind i sin nye privatbolig lige overfor fabrikken på Flegborg.
Arbejdet på fabrikken var varmt, hårdt og beskidt. Det var kun mænd, der havde kræfter til det hårde arbejde – derfor var det stort set kun mænd, der var ansat ved C.M. Hess’ Jernstøberi. I 1892 beskæftigede fabrikken 150 ansatte. Blot 9 år senere i 1901 var 300 arbejdere ansat på fabrikken, og i 1914 var C.M. Hess Jernstøberi det største jernstøberi i Danmark med en produktion på 15 tons støbt jern om dagen og over 500 ansatte. Efterhånden som fabrikken voksede, begyndte man også at støbe vinduer, døre og rammer. Fra 1919 begyndte fabrikken at støbe emaljerede varer, eksempelvis badekar, og i 1939 fik man et helt emaljeværk, der havde både baderum og omklædningsrum, så arbejderne var pæne, når de kom, og når de gik – derfor kaldt ”Den fine afdeling”.
I mange år gik det godt for jernstøberiet, men i 1960erne og 1970erne kom bl.a. fjernvarmen til, og det blev døden for fabrikken, som måtte lukke i 1975, året før 100 års jubilæet.
På Kulturmuseet Spinderihallerne er det muligt at høre om jernstøberiets fascinerende historie og se originale kakkelovne, og lørdag den 3. september kl. 14 kan man komme med på omvisning, både på museet og på byvandring til fabrikkens sidste placering i byparken med udsigt til villaen med mere end 100 års historie.