Hafniaskibet i Vejle - et fossil fra fortidens globalisering

Enkelte af os husker endnu Hafnia-Haand i Haand, et nu forsvundet forsikringsselskab. Efter en skandaleramt konkurs i 1993 blev det solgt for 1 kr. til Codan, men tilbage i 1980’erne, før konkursen, byggede det over 100 år gamle forsikringsselskab en bygning på nordsiden af Vejle Å, på det sted hvor ’Dæmningen’ bliver til ’Sønderbrogade’, og hvor Siemens i dag ligger sammen med Cafe Vivaldi.
Præcis den 11. november 1980 blev det daværende Vejle Museums arkæologer kaldt til denne byggeplads, fordi man i de vandmættede lag i tre meters dybde havde fundet flere velbevarede trærester. De viste sig senere at stamme fra et hollandsk skib fra 1600-tallet, og heldigvis kontaktede man museet, for ellers var dette skib forsvundet for al evighed.
Fordi skibet blev fundet, hvor Hafnia byggede, blev det efterfølgende kaldt Hafniaskibet, og det havde oprindeligt været 18 meter langt og 5 meter bredt. Skibet var et fladbundet nederlandsk handelsskib, og det var bygget efter en teknik, der kaldes ’kravel’. I modsætning til vikingeskibenes klinkbyggede teknik var det en nyere teknologi, hvor plankerne lå kant mod kant af hinanden, ikke over hinanden. Men skibet har også elementer, der peger tilbage til ældre håndværkstraditioner. Det tyder på, at skibsbyggerne i Nederlandene gennem deres lærlinge udviklede personlige traditioner.
I begyndelsen af 1600-tallet sejlede der mange af disse små nederlandske handelsskibe i danske farvande. Fra Vejle kunne man sejle op ad åen 500 meter vest for den nuværende havn, og herfra udskibede man kvæg og korn til den ekspanderende hollandske stormagt, der dengang kaldtes de Forenede Nederlandske Provinser. Nederlandene var på den tid på vej ind i en storhedstid sammen med Det Nederlandske Forenede Ostindiske Companie (VOC), som var grundlagt i 1602. Med kolonierne i Indonesien og andre handelsstationer fik Nederlandene monopol på handlen med peber og muscatnød i løbet af 1600-tallet, og det gjorde landet til verdens rigeste. Handelsbådene var i virkeligheden dynamoen bag skabelsen af det nederlandske kolonirige, og i den sammenhæng leverede de danske købstæder basisvarer som korn og kvæg til den ekspanderende stormagts gyldne periode, ligesom Amsterdams flotte kanaler og huse fra den tid blev piloteret på skandinavisk tømmer. Til gengæld for eksporten til Nederlandene importerede danskerne tysk øl, krydderier fra de eksotiske egne og tekstiler til det bedre borgerskab i Danmark – herunder nogle af Vejles borgere.
Omkring år 1600 hed Vejles rigeste mand og største skatteyder Jens Bertelsen, og han drev både kvægeksport og import af klæde. Hans og hustruens himmelseng i huset i Vejle var redt op med flamske lærredslagner med kniplinger, og i køkkenet var der kakler fra Delft i Sydholland. Da Jens Bertelsen døde i 1633 skyldte han 100 rigsdaler til en købmand i Amsterdam. Det er svært at vide, hvor meget det ville svare til i vore dage, men sagt forsimplet var en rigsdaler 6 mark og en mark 16 skilling. En rigsdaler var altså 96 skilling. I 1640 kostede en snes æg otte skilling, en ko seks rigsdaler og et svin kostede to rigsdaler, så 100 rigsdaler har altså betydet at Jens Bertelsen skyldte op mod 17 køer. I dag koster 17 køer 78.000 kr., så der blev handlet for store summer.
Basisvarerne fra Norden var så vigtige for Nederlandene, at næsten halvdelen af de skibe, der passerede i Øresundstolden før 1650, var nederlandske. Da de danske konger ad flere omgange lukkede Øresund i bl.a. Svenskekrigene i 1600-tallet, betød det, at der blev så stor mangel på fødevarer fra det baltiske kornkammer, at der udbrød hungersnød i Nederlandene.
Nederlandene blev i løbet af 1600-tallet en uhyre rig nation af fritænkere, handelsmænd og bankmænd. Det skyldtes ikke mindst, at købmændene havde meget frie privilegier til handel, og at de ikke var underlagt despotiske, uduelige enevældskonger, idet Nederlandene var regeret af en statholder i en slags repræsentativt demokrati, ikke af en konge som i resten af Europa. Samtidig havde Nederlandene en åbenhed over for fremmede og forskellige trosretninger, herunder jøder, katolikker og franske protestanter og et fokus på folks evner uafhængigt af baggrund. Nederlandene forfinede bankvæsenet og udlånsmulighederne så meget, at landet af mange anses som den moderne kapitalismes grundlægger. De gode forhold gjorde det muligt for små nederlandske købmænd at udstyre en båd til de eksotiske lande, eller til Danmark, fordi gevinsten gik til købmanden selv og ikke til en despotisk konges skatteopkrævning eller krige, og Hafniaskibet, som i 1600-tallet endte på bunden af Vejle Å, vidner om netop den handel og globalisering, som allerede dengang omfattede Vejle, og som Danmark stadig er en del af.
De restaurerede dele af Hafniaskibet kan ses i Kulturmuseet Spinderihallerne, hvor man også kan se de imponerende nederlandske søkort fra søfareren Heinrick Donkers.