Formodet gerningsmand har meldt sig
Arkiv
Københavns Vestegns Politi har anholdt en 22-årig mand i forbindelse med et knivstikkeri mod en ligeledes 22-årig mand julemorgen i Hvidovre.
- Vi har siden knivoverfaldet vidst, hvem den formodede gerningsmand var og vi har opfordret ham til at melde sig. Det har han gjort her til eftermiddag og han er blevet sigtet i sagen, siger politikommissær Ole Nielsen.
Den 22-årige blev torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup.
Han blev efter grundlovsforhøret fængslet i fire uger, tweetede Vestegnens Anklager.