Fortsæt til indhold

Fakta-butik får et kærligt løft og nye varer

"Det skal være nemmere for kunderne at få bedre mad i det daglige," forklarer salgschef

Arkiv
Emil Hermann

Fakta i Nørregade bliver nu moderniseret og gøres klar til fremtiden.
Frugt og grønt-afdelingen gøres større, og sortimentet er udvidet med flere økologiske varer. Kvaliteten er højnet, samt nye rytmer og rutiner i butikken sikrer kunden, at varerne altid er friske. Er kvaliteten ikke på plads – ”gi'r Fakta en kvajebajer”, fremgår det af pressemeddelelsen.
Også kødsortimentet er udvidet markant med flere nye kødkoncepter. For eksempel Angus oksekød, der er modnet i mindst 21 dage og kendt for at være mørt, saftigt og velsmagende.
Mejeri-afdelingen er også optimeret med et styrket udbud - blandt andet 48 økologiske produkter fra Thise Mejeri.

Butik får kærligt løft

Men det er ikke kun nye varer og sortimenter, som kendetegner den nye Fakta-butik i Nørregade.
Den moderniseres og bygges op med klare farver og flotte billeder. Der er investeret i nyt inventar til frugt og grønt samt et tydeligt tilbudsområde midt i butikken – Markedspladsen. Det er her, kunderne finder de mange nye varer, som kommer hver uge.
I hele butikken spilles afdæmpet musik for at give en god stemning og ved kassen er der indført ”maks. fire i kø”, som skal sikre en hurtig og flink betjening.
Ombygningen sker som et led i investeringer fra Faktas ejer, Coop, på cirka 300 millioner i at omstille alle kædens 400 butikker.
Salgschef i Fakta, Gert Ullerlund, glæder sig til at vise kunderne den nye butik i Odense.
”Det nye fakta giver en række ekstra fordele til vores kunder, som har en ting til fælles: Vi vil gøre det mere usvært for vores kunder at få bedre mad i det daglige,” siger hun.
Åbningen markeres med en række særlige gode tilbud fra torsdag den 19. januar 2017.