Cyklist kørt ned af højresvingende bil
Arkiv
En 15-årig dreng slap i går heldigt fra et klassisk højresvingsuheld i Randers.
Drengen cyklede ned ad Østervangsvej, og da han skulle krydse Kirketerpsvej over for Østervangsskolen, blev han ramt af en bil, ført af en 71-årig kvinde, der svingede til højre fra Østervangsvej mod Kirketerpsvej.
Drengen slap fra uheldet med hudafskrabninger på en arm og et knæ.