Erik Mouritsen ventes konstitueret som kommunaldirektør
Arkiv
På torsdag mødes Randers Byråd til andenbehandling af kommunens budget.
Men der er kommet et ekstra punkt på dagsordenen.
Det indstilles nemlig til byrådet, at Erik Mouritsen, der er direktør for sundhed, kultur og omsorg, konstitueres til stillingen som kommunaldirektør, indtil en ny er fundet.
Kommunaldirektør Hans Nikolaisen forlader sin post efter fem år ved udgangen af oktober.
Det er et enigt økonomiudvalg, der står sammen om indstillingen af Erik Mouritsen.