Den grønneste bymidte i den grønneste forstad!
En række hvidovreborgere med op mod 25 års tilknytning til kommunen, der har afgivet høringssvar til bymidteprojektet. De mener at det er vigtigt med et højt ambitionsniveau, hvis det skal lykkes at sætte Hvidovre på landkortet som en af landets mes
Vi finder grundlæggende helhedsplanen for Hvidovre Bymidte meget spændende som ramme for udvikling af synergier og fællesskaber inden for Hvidovre Kommune. En realisering af planerne på højt ambitionsniveau vil bidrage til at sætte Hvidovre på landkortet som en af landets mest attraktive forstadskommuner. Vi vil med dette høringssvar gerne bidrage til en yderligere konkretisering af helhedsplanen og ikke mindst til udvikling af en vision for udvikling af livet i Hvidovre Bymidte. Vi vil desuden pege på, hvordan Hvidovre Bymidte kan bidrage til yderligere udvikling af sociale sammenhænge og bymiljøer i resten af kommunen. I perioden efter seneste borgermøde har vi, en gruppe borgere med op til 25 års bopæl i Hvidovre bag os, arbejdet med udvikling af en vision for et kommende bycentrum og for dette centrums mulige betydning for hele Hvidovre. Museumschef Poul Sverrild opsummerer præcist udgangspositionen: “Hvidovres hundredårige vej fra landsby over gartner- og nyttehavekultur til forstad har foldet sig ud indenfor rammerne den danske velfærdsfortælling om det 20. århundrede. Det, der i Hvidovre startede som tilflytternes kamp overlevelse i den voksende industriby, udviklede sig til en socialt ansvarlig forstadskommune med fokus på borgernes basale velfærd. Undervejs i byudviklingen blev båndene mellem menneske og jord i mange tilfælde helt kappet, og sammenhængen mellem liv og sted tømt for mening. Nyttehaverne er blevet til prydhaver og de mange marker ligger gemt under de grønne plæner mellem blokkene - for Hvidovres frugtbare jord er her stadig. By- og madkulturens helt aktuelle fokus på det lokale og stedsligheden rummer en åbning for, at båndene mellem Hvidovres borgere og Hvidovres jord genoprettes i en ny form. Mulighederne for at præge Hvidovres fremtidige identitet og profil vil i høj grad kunne foldes ud i en ny bymidte, men det forudsætter, at vi vinkler bymidten på en måde, andre ikke har gjort. Stedsligheden og historien i Hvidovre er den unikke basis, som det fremtidige brand kan tage afsæt i. Det kan ikke kopieres. Når bymidten bliver udviklet i en kobling af vores lokale fortid (stedslighed og social ansvarlighed) med Hvidovres fremtid (bæredygtig med lokalt fokus) er der mulighed for at skabe den bymidte, som borgerne ejer og som ikke kunne ligge andre steder”.
En vision:
Hvidovre Bymidte er fortællingen om den moderne landsby med hjerterum og plads til alle. En bydel vi alle kan være stolte af. Hvidovre Bymidte tiltrækker ressourcestærke beboere med købekraft og socialt overskud, der gør det muligt at integrere socialt svage grupper omkring bymidtens drift og aktiviteter. Hvidovre Bymidte integrerer bomiljø og friluftsliv med lokal produktion af kunst, fødevarer og oplevelser. Hvidovre Bymidtes idé og aktiviteter spreder sig ud over kommunen og virker integrerende i forhold til Hvidovres natur, kulturkvaliteter friluftsliv og boligområder.
Høringssvar:
1. Vi opfordrer til, at bymidten planlægges som “Den moderne landsby” med størst mulig vægt på samkvem og lokal produktion. Hvidovre Bymidte skal skabe fortællingen om “Den bæredygtige forstad”, hvor rammerne er til stede for både private initiativer og fælles virksomhed. 2. Vi opfordrer til, at der planlægges en grøn og bæredygtig bymidte og at a. Regnvand i videst muligt omfang genbruges inden for bymidten i det grønne miljø og at der bl.a. etableres forsinkelsestanke til vanding i tørre perioder. b. Tage, gangarealer, gårdhaver og udendørs opholdsrum, herunder sansehaven og teaterhaven, beplantes med græsser, urter, buske og træer, der er spiselige og som kan 1) udnyttes af beboere og borgere, 2) som kan indgå i lokale produktionssammenhænge og 3) som er til gavn for fugle og insekter, herunder for bier. De beplantede områder danner tilsammen et mosaiklandskab med typiske biotoper fra de mest tørre på tagene til de mere fugtige og våde i jordplan. Billedet på Helhedsplanens s. 9 giver en god illustration af tankerne. c. Den grønne bymidte spredes ud af bycentrumområdet til naboområderne i takt med klimasikring af veje, nye vejreguleringer, nye beplantninger etc. Hvidovre bevæger sig langsomt mod “Den grønne landsby”. d. Der tages udgangspunkt i planter, der er typiske for og kan klare sig i et kystnært, østdansk klima. e. Beplantningen etableres som en by-naturpark med henblik på også at tiltrække sjældne eller truede fugle og insekter, f.eks. gennem etablering af “insekthoteller” ud til de offentlige områder. Ambitionen skal være, at området på sigt fredes som en naturperle! f. I Orangeriet etableres et mindre aquaponisk demonstrationsanlæg (permakultur) til rensning af spildevand, dyrkning af grøntsager og fiskeopdræt. Anlægget bidrager til luftrensning i Orangeriet og til at give en behagelig atmosfære af frodighed og kreativitet samtidig med, at det fungerer som demonstrationsanlæg for folkeskoler, gymnasier, virksomheder og villaejere, der ønske at arbejde med klimasikring. g. Bymidten planlægges med bæredygtig energi i form af f.eks. jordvarme, solceller og varmepumper og med belægning og byudstyr i højeste kvalitet. h. Det overvejes, om tagene skal udføres som flade tage eller som tage med en større eller mindre hældningsgrad. Beplantes tage med hældning opnås en meget organisk virkning med forskellige biotoper afhængigt af sol og skygge. “Hvidovres bakker og dale”. Udførelsen af det terrasserede Børnekulturhus giver særlige muligheder for at arbejde med planter og organiske bygningsformer, f.eks. med inspiration fra Hundertwasser og Gaudi. 3. Vi opfordrer til, at der i bymidten skabes rum for små kunstnerværksteder inden for keramik, glas, smykker, tekstil, litteratur etc., at værkstederne er åbne ud mod de offentlige byrum og at kunstnerisk virksomhed bliver en del af bymidtens identitet og brand udadtil. 4. Vi opfordrer til, at der etableres en egentlig restaurant og café i området, gerne med forbindelse til et kommende orangeri, og at restauranten bliver i stand til at. a. Fungere som høj-niveau restaurant, der kan tiltrække gæster fra hele Øresundsregionen 2-3 af ugens dage. b. Kan fungere som folkekøkken to dage om ugen. c. Kan fungere som udviklings- og produktionsplatform for produkter med udgangspunkt i Hvidovres egne råvarer som lam, vilde urter, frugt fra haverne og fisk og skaldyr fra Kalveboderne. Produkterne sælges under brandet “Made in Hvidovre”. Kommunen indgår som aktiv medspiller gennem at aftage råvarer og færdigprodukter til offentlige institutioner. d. Kan fungere som undervisningslokale for folkeskoler, gymnasier og mellemlange uddannelser 1 dag om ugen. e. Kan fungere som arbejdsplads for borgere, der har svært ved at finde fodfæste på det ordinære arbejdsmarked. 5. Der indrettes et mikro-bryggeri i tilslutning til restauranten. Bryggeriet skal også kunne producere saft og alkoholfri drikke med lokale råvarer. 6. Vi opfordrer til, at Rådhusets tag-etage ombygges, så den bliver egnet til at afholde mindre udstillinger, konferencer og koncerter á la “Jazz på taget” med solnedgangsudsigt over Vestvolden og Kalveboderne. Som konferencelokalitet vil stedet kunne få en unik og opsigtsvækkende placering. Alternative mødelokaler indbygges i udvidelsen af rådhuset og i det kommende byggeri i øvrigt. 7. Vi opfordrer til, at de planlagte mødelokaler gøres egnede til afholdelse af større og mindre konferencer, også på internationalt niveau. 8. Vi opfordrer til, at der i fasen op til byggeriet etableres en midlertidig “skurby”, hvor ovennævnte aktiviteter og samarbejder kan prøves af og samarbejdsrelationer udvikles. Skurbyen rettes ikke primært mod foreninger (der har en tendens til at lukke sig om sig selv) men mod etablering af produktionsvirksomheder og åbne produktionsfællesskaber. 9. Vi opfordrer til at bymidteprojektet snarest muligt optager kontakt med Friluftsrådet med henblik på at søge projektmidler og inspiration fra Friluftsrådets satsning “Byfriluftsliv for alle - bedre friluftsoplevelser i en rig bynatur”. Som led i satsningen foreslår friluftsrådet bl.a. at kommunerne tænker friluftslivet ind i eksisterende og nye byområders udvikling og at kommunerne udvikler mulighederne for midlertidig anvendelse af arealer til friluftsliv. 10. Vi opfordrer til, at placeringen af den kommende metrostation umiddelbart lægges ind i planlægningen, og at den indgår i de fortsatte finansieringsplaner. 11. Vi opfordrer til, at de foreslåede P-pladser lægges ned under husene. Den forventede placering af en metrostation i umiddelbar nærhed af Hvidovre Bymidte vil gøre den nye bydel endnu mere eftertragtet og bevirke en stigning i ejendomspriserne, der formentlig vil kunne finansiere den ekstra omkostning ved at placere parkeringspladserne under jorden. Desuden vil underjordiske parkeringspladser gøre det muligt at placere endnu flere lejligheder inden for byggeriet uden at byggehøjden øges. Prisen pr. parkeringsplads skulle i flg. oplysning på borgermødet udgøre 360.000 kr. eller 36 mio. kr. for 100 pladser, hvilket i forhold alene til de ekstra lejligheder og metroen ikke synes at være en uoverkommelig pris.