Fortsæt til indhold

Nytåret blev skudt ind i SE Arena

Det blev én af sæsonens flotteste kampe da SønderjyskE og Rungsted mødtes til nytårshockey i Vojens

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Fredagens festfyrværkeri af en ishockeykamp havde alt! - Eller næsten alt. Der manglede nok en SønderjyskE sejr i enden, men det er tilgivet for sikke en mandfolkepræstation de to hold leverede.
Blot 22 timer efter at de var skøjtet af isen i Hørsholm, stødte de to hold sammen igen. Og der blev fightet gennem både ordinær tid, overtid og straffeslag. At det var gæsterne, som fik to point med hjem, det må man bare lette på hjelmen over. Og det gjorde SønderjyskE træner Dan Ceman da også:
"På forhånd ville vi helt sikker havde solgt disse to kampe for fire point, og alle spillede op til deres bedste i dag," lød det rosende efter kampen på SønderjyskEs hjemmeside.