Fortsæt til indhold

Fyrværkerihandler støtter SOS Børnebyerne

Arkiv
Af Jonas Dalgård Rasmussen

Næstekærligheden blomstrer i disse dage, og det ikke blot i forbindelse med julen, at den breder sig.
Fyns Største Fyrværkeriudsalg har nemlig indgået et samarbejde med SOS Børnebyerne, der betyder, at hver gang en kunde køber pakken "City Sortiment" fra Royal Fireworks, så går 25 kroner til SOS Børnebyerne.
"Det er et rigtig godt initiativ, som vi er sikre på bliver vel modtaget hos vores kunder. For hvem vil ikke gerne støtte et godt formål og samtidig sende lidt farverig næstekærlighed ud på nattehimlen på årets sidste dag?", siger Martin Basso fra Fyns Største Fyrværkeriudsalg i en pressemeddelelse.
SOS Børnebyerne er en politisk og religiøs uafhængig organisation, der har over 60 år på bagen. Organisationen er repræsenteret i mere end 130 lande.