Ledigheden i Randers falder mere end i resten af landet
Arkiv
Mandag offentliggjorde Danmarks Statistik den seneste opgørelse over ledigheden, og set med randrusianske briller er det opmuntrende læsning.
Den såkaldte sæsonkorrigerede ledighed er i september måned faldet til 4,1 procent hvilket er 0,1 procent lavere end hele landet.
Isoleret set er ledigheden i Randers Kommune faldet 0,1 procent fra august til september og hele 0,6 procent siden september sidste år.
Det betyder, at antallet af ledige i Randers Kommune i løbet af det seneste år er faldet med 258 personer.