Fortsæt til indhold

Vejret forhindrer helikopter-eftersøgning på fjorden

Arkiv
Arkiv

Vejret gør at politiet ikke i dag kan få en helikopter i luften for at lede efter en 68-årig mand som mandag aften kæntrede i en jolle på Randers Fjord.

Politikommissær Peter Bay Jensen forklarer at det blæser for meget til, at man kan se noget fra helikopteren.

Han understreger dog over for TV 2 , at helikopteren bliver sendt i luften, hvis vinden lægger sig.

Sejlere på Randers Fjord og folk i området opfordres til at kontakte politiet, hvis de ser noget, som kan lede politiet på sporet af manden.