Fortsæt til indhold

Syddjurs sætter ind mod unges rygevaner

Arkiv
Arkiv

Andelen af rygere i befolkningen er de sidste 50 år faldet, men faldet blandt unge er i de seneste år gået i stå og mange unge begynder fortsat at ryge. I gennemsnit ryger hver femte elev i 9. klasse enten dagligt eller lejlighedsvis. Og hver tredje har prøvet at ryge.


Syddjurs Kommune sætter nu fokus på tobaksforebyggelsen på alle folkeskoler i Syddjurs Kommune for at knække kurven. I løbet af uge 38-45 får alle 7. til 9.-klasser besøg af undervisere fra Kræftens Bekæmpelse eller det kommunale SSP-samarbejde.