Byrådsmedlemmer truet til at stemme for vindmølleplan
Arkiv
To byrådsmedlemmer i Norddjurs kommune Helle Plougmann og partifællen Pia Bjerregaard meldte sig onsdag i sidste uge ud af Socialdemokraterne, og er nu løsgængere.
Nu viser det sig ifølge TV2 Østjylland, at et brev fra den lokale partiforening havde afgørende indflydelse på deres beslutning.
Det politiske bagland truede nemlig med at de to modstandere af kæmpemøller ud for Grenaa Havn ikke ville blive genopstillet på partilisten til næste kommunalvalg.