Fortsæt til indhold

Forbrugerne styres af matematik

Arkiv
Arkiv

For mindre end en generation siden foregik det meste off line eller analogt, som man siger. Vi slog op i et leksikon, når vi skulle finde svar på et specifikt spørgsmål. Kærester mødte man ude i virkeligheden. I fjernsynet så vi det program som DR eller TV2 tilbød lige præcis på det tidspunkt. Vi brugte landkort, når vi skulle på sommerferie eller en tur til København. Og tøjet, det blev købt i den lokale tøjbutik.
Sådan er det ikke længere. Vi Googler, når vi skal have svar på et spørgsmål. Vi netdater, hvis vi er i markedet for en kæreste. Vi lader streming-tjenerster foreslå den næste serie, vi går i gang med. Vi lader bilens navigationssystem vise os vej. Og tøjer køber vi stadig oftere ”over nettet”.
Algoritmernes indtog
Fælles for disse eksempler er, at tjenesterne bygger på masser af data og kompliceret matematik. Vi taler om algoritmer eller formler, der beregner ruter, foreslår tøj og film eller finder det bedste kæreste-match i databasen.
Algoritmer er ikke af ny dato. En nedskrevet bageopskrift, der kan følges af enhver der kan læse og har de nødvendige remedier, det har vi kendt til i årtusinder. Det nye er imidlertid de data, som vi har til rådighed, hastigheden, hvormed en computer kan foretage beregninger, og den akkumulerede viden, som vi kan bygge ind i formlerne. Denne nye cocktail af informationer og beregningsmetoder gør, at algoritmerne vinder indpas flere og flere steder.
Gentænk din virksomhed
Har du overvejet, hvordan din virksomhed prissætter jeres produkter. Flyselskaber har for længst overladt det til en computer at beregne den optimale pris for en given rejse på et givent tidspunkt. Prisen tager både højde for dine personlige præferencer, den givne flyturs belægningsprocent, konkurrenters prissætning og så videre. Hvor meget tid bruger I på at koordinere mødetidspunkter internt såvel som eksternt. Der findes programmer, der kan løse denne tidsrøver automatisk. Hvad med kundeservice og lagerstyring. Hvor mange ressourcer binder i der og kan det optimeres via automatiserede arbejdsgange. Nogle af de næste ting vi kommer til at se er, at advokaters og revisorers domæner bliver udfordret.
Det er tid til at stoppe op og overveje, hvordan omkostningsstrukturen i virksomheden kan tilpasses de nye digitale muligheder. Det er ofte muligt at øge effektiviteten uden at gå på kompromis med kvaliteten af service eller produkt. Og husk. På lang sigt er det virksomhederne med det bedste og mest omkostningseffektive setup, der vinder.

Webshops var nogle af de første, der så det store potentiale i at bearbejde kunderne via avancerede algoritmer. Hos Apple får enhver kunde tilbudt et unikt sæt af ekstra produkter og ydelser på hvert trin i købsprocessen.