Fortsæt til indhold

Bent Hansens arvtager er på plads

Arkiv
Arkiv

Der bliver tale om et generationsskifte, hvis regionsrådsformand Bent Hansen beslutter sig for ikke at genopstille til næste valg.

Det står ifølge TV MidtVest klart, efter den 35-årige socialdemokrat Anders Kühnau i går blev valgt til ny næstformand i regionsrådet.

Han er dermed kørt i stilling til at afløse Bent Hansen, når den 67-årige regionsrådsformand en dag siger stop.

Kühnau er fra Horsens og sidder i regionens forretningsudvalg. Han er desuden formand for Danske Regioners løn- og praksisudvalg.