Startskuddet er gået til nybyggeri ved Auning Skole
Arkiv
Norddjurs' borgmester Jan Petersen tog onsdag første spadestik til et nybyggeri ved Auning skole.
Der er tale om et byggeri bestående af 2 nye klasselokaler med tilhørende fællesareal, toiletter mv. De nye lokaler erstatter en pavillon, der er opsat midlertidigt. Til det første spadestik fik borgmesteren hjælp af formanden for Børn- og ungeudvalget Lars Østergaard.
Den samlede budgetramme for byggeriet er seks millioner kroner. De nye lokaler forventes at være klar til brug i sommeren 2017.