Krysantemunbombe-sagen muligvis for Højesteret
Arkiv
Krysantemumbombe-sagen fra Mariager-området, hvor tre mænd blev dræbt nytårsnat 2014/2015, da de affyrede kraftige luftbomber, når muligvis hele vejen til Højesteret.
En 30-årig mand fra Hobro er både i byretten og seneste i Vestre Landsret i august blevet dømt for uagtsomt manddrab samt uagtsomt legemsbeskadigelse ved at have solgt de dræbende bomber.
Men nu har mandens forsvarer ifølge Nordjyske søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke sagen til landets højeste domstol med påstand om frifindelse for netop disse to paragraffer i straffeloven.