Randers Spildevand lukker renseanlæg i Mejlby og Ålum
Arkiv
Randers Spildevand A/S har lukket og slukket de gamle og utidssvarende renseanlæg ved Mejlby og Ålum.
Lukningen er en økonomisk og miljømæssig gevinst, der har kunnet lade sig gøre efter separatkloakeringen af de områder, der tidligere ledte spildevand til Ålum og Mejlby. Lukningen er en del af Randers Spildevands langsigtede strategi om at gå fra 11 til tre renseanlæg i løbet af 10 år.
Renseanlæggene i Ålum og Mejlby blev bygget i 1980'erne og har været på Randers Spildevands ønskeliste over lukninger i et stykke tid.