Fortsæt til indhold

Ekstra medarbejder på vagtcentral skal tage sig af psykisk syge

Arkiv
Arkiv

Hos vagtcentralen oplever de hver dag, at forvirrede demente og psykisk syge ringer 1-1-2, selvom de ikke er i nød.
Derfor vil Region Midtjylland ifølge DR Østjylland ansætte en medarbejder, der har tid til at tage sig af de opkald.

Det kan for eksempel være en dement person, som ringer 1-1-2, fordi hun ikke kan forstå, hvor hjemmehjælpen bliver af.

Indtil videre er stillingen en projektansættelse på ni måneder, og bagefter skal regionen vurdere, om det skal fortsætte.