Brand i tømrervirksomhed i Randers
Arkiv
Ved halv to-tiden i nat blev Beredskab og Sikkerhed sendt til brand i en industribygning på Ydervangen i det nordlige Randers.
Da brandfolkene nåede frem kunne de konstatere at en lager- og produktionsbygning ved et tømrerfirma allerede var overtændt. På trods af en ihærdig indsats for at begrænse skaderne brændts to tredjedele af bygningen ned, fortæller vagtchefen ved Østjyllands Politi.
Først tidligt her til morgen kunne brandfolkene forlade stedet.