Fortsæt til indhold

60-årig mand troppede op i SuperBrugsen i Hobro med baseballbat

Arkiv
Arkiv

Trods et forbud mod at vise sig troppede en 60-årig mand fra Hobro mandag op i SuperBrugsen i Adelgade i Hobro og råbte og truede nogle af de ansatte med et medbragt baseballbat. Det skriver Nordjyske.

Politiet blev derfor tilkaldt og fik den uønskede mand væk fra butikken. Han vil nu blive sigtet for overtrædelse af både ordensbekendtgørelsen samt våbenloven.

Manden er tidligere bortvist grundet flere tilfælde af butikstyveri i SuperBrugsen.