Fortsæt til indhold

Stor tilfredshed med affaldssortering

Arkiv
Arkiv

Sorteringen af husholdningernes affald i organisk affald og restaffald i Randers Kommune er i top, og det samme er borgernes tilfredshed med ordningen, som indtil videre er udbredt i den del af Randers Kommune, der omfatter Langå og Ulstrup.

Tilbagemeldingen fra Komtek i Holsted, som modtager det organiske affald, lyder, at Randers-borgerne er rigtig gode til at sortere. Kommunens borgere har også taget godt imod ordningen.

En rundringning til i alt 500 borgere i Langå og Ulstrup viser, at 85-90 procent af borgere er tilfredse eller meget tilfredse med ordningen.