Klageorgan mod mobning får hjemsted i Randers
Arkiv
Det nye klageorgan for mobning får hjemsted i Randers hos Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM.
Klageorganet er en central del af regeringens indsats mod mobning i folkeskolen. Der vil i forbindelse med placeringen af klageorganet i Randers blive oprettet 4-6 nye statslige arbejdspladser.
En vigtig del af regeringens landsdækkende aktionsplan mod mobning er etableringen af den ny klageinstans. Den skal sikre, at ansvaret bliver placeret, hvis et barn mobbes, uden at de ansvarlige voksne griber ind.