Mand anholdt for flere indbrud
Arkiv
En 26-årig mand blev i dag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Randers.
Han har i længere tid været i politiets søgelys, og blev senest mistænkt for to indbrud i Hvilsager ved Mørke den 9. og 10. november.
Ved en ransagning af hans lejlighed Randers i går blev der fundet flere ting, som menes at stamme fra et af indbruddene.
Den 26-årige er sigtet for i alt ni forhold omhandlende tyveri, indbrud og overtrædelse af færdselsloven.