Endnu en overvintrende stork i Østjylland
Arkiv
Det ser ud som om, at det bliver endnu en vinter med en stork i det østjyske.
Det er på Djursland, at en fuldvoksen stork har slået sig ned for vinteren et sted, hvor den kan blive fodret, fortæller TV2 Østjylland.
Selvom det langt fra er normalt, at storke kan findes i Danmark på denne tid af året, er det faktisk ikke første gang, at en stork overvintrer i Østjylland.
Også sidste år overvintrede en stork i Østjylland. Den slog sig ned i Viby.