Fortsæt til indhold

Taxichauffør fik alvorligt ildebefindende og kørte galt

Arkiv
Arkiv

Et alvorligt ildebefindende sendte tidligt her til morgen en taxachauffør ud i et solouheld.

Chaufføren kom kørende ad Hannerup Skovvej lige uden for Hørby ved Hobro, da han pludselig røg af vejen, ud over marker og ind i nogle træer. Det oplyser Nordjyllands Politi til TV2 Nord.
Det var formentlig et slagtilfælde eller en blodprop der fik ham til at køre galt.

Situationen var så alvorlig, at der blev forsøgt genoplivning på stedet, og chaufføren blev kørt til Aalborg Universitetshospital med politieskorte.