Kvinde fik anfald bag rattet
Arkiv
I går aftermiddag blev en 40-årig kvinde ramt af et epileptisk anfald, da hun sad bag rattet i sin bil midt på Århusvej.
I bilen befandt bilistens mand og datter sig. Fra bagsædet trak manden resolut i bilens håndbremse. Og det lykkedes at få bragt bilens hastighed noget ned, inden den bragede ind i en mur.
Derfor kom ingen til skade, oplyser Østjyllands Politi. Kvinden har nu fået sit kørekort såkaldt administrativt inddraget.