Nye tider for togtrafikken
Arkiv
Skal man rejse med tog eller bus i dag, gør man klog i at tjekke køreplanen en ekstra gang. DSB, Arriva og Midttrafiks køreplan for 2017 trådte nemlig i kraft i går.
DSB har set sig nødsaget til at ændre i den gamle køreplan på grund af flere uforudsete ting som grænsekontrol, forsinkede sporarbejder og sikkerhedsmæssige hastighedsnedsættelser, der har givet for mange forsinkede tog.
Den nye køreplan betyder blandt andet, at InterCity og InterCityLyn mellem Aarhus og Aalborg får nye minuttal.