Fortsæt til indhold

Black Friday rammer Vejle

Arkiv
Af Jacob Hove

I dag er der dømt Black Friday i midtbyen.
Butikkerne i gågaden har åbent til kl. 22, mens Bryggen først lukker kl. 23.
Hele dagen og aftenen igennem vil der være gode tilbud i byens butikker, og kl. 20 vil der blive smidt omkring 50 sorte Black Friday-badebolde med præmier i ud fra en kran på Nørretorv.
I år forventes danskerne at bruge flest penge i julesæsonen på Black Friday 25. november, hvor vi i alt vil købe for hele 449 millioner kroner.
Det estimerede forbrug er næsten en fordobling i forhold til sidste år, hvor prognosen for Black Friday var 280 millioner kroner. Det viser en ny undersøgelse fra Adobe.
”Black Friday er blevet et etableret fænomen i den danske detailbranche. Vi ser en markant opgradering hos butikkerne, der planlægger masser af tilbud på dagen. Ifølge vores forventninger vil danskerne bruge i alt 449 millioner kroner på dagen i år, hvilket er næsten en fordobling i forhold til sidste års prognose,” siger Imran Afzal, nordisk marketingchef for Adobe Marketing Cloud, i en pressemeddelelse.