Få billetter tilbage til årets kommunale pensionistudflugt
Kommunen holdt - sammen med Ældrerådet og Det Frivillige Ældrearbejde - åbent billetsalg i Medborgersalen sidste mandag. Interessen for årets udflugter er stor, ca. 500 pensionister var mødt frem for at sikre sig billetter til en af de hyggelige ture i forsommeren. Arrangørgruppen melder at der stadig er få billetter tilbage, og de kan købes på Rådhuset i Borgerservice frem til den 4. maj 2016. Der køres udflugt følgende dage, 9.5, 12.5, 18.5, 19.5, 25.5, 26.5, 1.6 og 2.6. Menuen er gammeldags oksesteg med glaserede perleløg, bønner ½ tomat med flødepeberrod, hvide kartofler, agurkesalat, tyttebær og skysauce. Dessert er citronfromage med flødeskum. Efter pausen serveres der kaffe og lagkage. Der er en genstand efter eget valg (øl, vand, vin) med i prisen som er 200 kr. pr. person Nåede du ikke forbi billetsalget den 4. april kan du derfor købe billet til udflugterne i Borgerservice på Rådhuset. Husk blot at medbringe gyldig dokumentation ( sundhedskort / pensionistbevis) på at du er pensionist bosat i Hvidovre.