EN BÆREDYGTIG BYMIDTE – HVORDAN?

Det er med en vis ydmyghed vi tager hul på diskussionen om bæredygtighed. Begrebet har jo mindst tre betydninger: socialt/kulturelt, miljømæssigt og økonomisk. En bæredygtig økonomi betyder ikke at det samlede budget for helhedsplanen skal gå i nul. Bymidten er hele Hvidovres bymidte. Den er for alle og derfor må alle også være med til at betale som Mogens Leo Hansen fra Enhedslisten påpegede på sidste byrådsmøde. Men der må findes en balance mellem bymidteplanens indtægtsside: boligbyggeri og butikslokaler og på den anden side udgiftssiden: vejanlæg, pladser og kulturinvesteringer, først og fremmest Det nye Kulturhus Risbjerggård.

Byrådet kan skrue op og ned for kommunens medfinansiering

En bymæssig fortætning er et overordnet mål for Hvidovre Bymidte. Byrådet har mulighed for at skrue op og ned for graden af den bymæssige fortætning. Det vil sige: jo færre boligkvadratmeter, jo højere kommunal medfinansiering. Den grundlæggende økonomiske bæredygtighed afhænger dog af om vi, som kommune, tør tænke stort. Om vi tør satse på fremtidsvisioner så nuværende og kommende Hvidovreborgere bliver begejstret. Så investorer kan se et klart perspektiv. Så fonde som Realdania kan se det ekstraordinære - det autentiske. Så enhver kan se det socialt- og kulturelt bæredygtige i byomdannelsen af vores gamle forstadskommune, med alt hvad det indebærer af sociale netværk, familier i generationer, foreninger osv. En bæredygtig bymidteplan skal bl.a. vurderes på om borgerne føler ejerskab til den og om den er langtidsholdbar. Hvilke behov og værdier i det lange perspektiv lægger borgerne vægt på? Borgerdeltagelsen er en selvstændig kvalitet i den sociale og kulturelle side af bæredygtigheden. Bymidteprocessen i Hvidovre er nu 20 år gammel. Den begyndte som et ”nedefra- og op” initiativ i 1996 fra borgergruppen Ideforum HVIDOVRE 2000 som søgte og fik 100.000 kr. til uafhængig professionel arkitektbistand fra Folkeoplysningsudvalgets 5%-pulje. Resultatet fra de tværpolitiske studiekredse blev den gang præsenteret for byrådsmedlemmerne på borgernes eget store borgermøde på Risbjerggård: Der skal mere liv i bymidten - både ude og inde. Områdets bymæssige karakter og funktion skal forstærkes gennem byfortætning. Bymidten skal opgraderes som kulturelt centrum - bredt forstået. Et Kulturtorv (rådhusplads) skal binde byrummene sammen på tværs mellem rådhuset og Risbjerggård. Hensigten er at skabe uderum for mennesker og at bryde Hvidovrevejs opsplittende karakter af en transportkorridor. Fartdæmpning ved en forskydning af Hvidovrevej mod vest - over mod rådhuset. Samtidig skabes plads til ophold og udeservering på solsiden af vejen foran Risbjerggård og ved den nye professionelt drevne ”Restaurant Gården” på hjørnet af Risbjerggårds Alle.Prioritering af den kollektive trafik på Hvidovrevej og cykelruter og gangstier på tværs ved bymidten. Styrkelse af kulturinstitutionerne ved f.eks. at flytte Teater Vestvolden til bymidten. Respektere Hvidovres kulturhistorie ved at renovere og udbygge den centralt beliggende gård til Det nye Kulturhus Risbjerggård, med restaurant, ny stor multianvendelig teatersal, professionelt spillested, konferencecenter og nyt indgangsparti. Holdbarheden og bæredygtigheden i disse bymidteideer er nu blevet ’trykprøvet’ gennem 20 år: Af skiftende kommunalbestyrelser, i kommuneplanlægningen, på borgermøder og senest i 2015 af de to fagdommere i parallelopdraget, hvor indbudte arkitektfirmaer dystede om at foreslå den allerbedste løsning for Hvidovre. I disse dage afleverer Tegnestuen Vandkunsten deres seneste bud på en helhedsplan, som nu er direkte sammenlignelig med det opdaterede borgerforslag fra Ideforum HVIDOVRE 2025 (se illustrationen). Det påfaldende er at stort set samtlige de 8 oprindelige hovedprincipper er fælles for Vandkunstens og Ideforum 2025’s forslag. Det er et meget håndfast bevis på de oprindelige borgerideers langtidsholdbarhed og bæredygtighed.

Visionen om Boligområdet Hvidovre Bymidte

En af Ideforum 2025’s arkitekter MAA. Phd. Ole Pihl foreslog for et år siden at der kunne bygges seks spektakulære 6-etages boliger på søjler over vand på solsiden af rådhuset. De er inspireret af det bedste moderne byggeri ved Københavns Havn og af internationale vinderprojekter.. Ideforum 2025 beskriver området sådan: ”Søen, punkthusene og den nye bypark: Der er et stort kig på tværs fra Hvidovrevej under punkthusene, som delvis opføres på søjler over vand. De grønne områder bag rådhuset føres helt frem til Hvidovrevej som bymidtens nye bypark. Den nye sø fungerer som opsamlingsbassin ved skybrud. Der anlægges en aktiv sti- og opholdszone på begge sider af søen. På solsiden af rådhuset mod vest (ved nuværende rådhuskøkken) kan åbnes op med en halvcirkelformet restaurant og rådhus-kantine ud mod søen og parken. Med det store grønne område bag- og nord for rådhuset føjer det nye boligbyggeri og landskab sig samlet ind som en fornyelse og revitalisering af ”parkidealet” - en af Hvidovres autentiske, landskabelige kvaliteter. Punkthusene kan indeholde ca. 110 boliger. Stueetagerne er delvis løftet fri af terræn og delvis med butikker og erhverv. Tagetagen er tilbagetrukket for at mindske volumet, samt muliggøre tagterresser/ haver. Mange gennemlyste rum. Husenes vinduespartier mod opholdsarealer har lav brystning. Vand tiltrækker mennesker. Spejlingerne i søen og et aktivt socialt og kulturelt liv inde og ude i stueetagerne og mellem husene vil forstærke disse kvaliteter. Generationsskiftet i villakvartererne kan hjælpes på vej ved at Hvidovre Bymidte kan tilbyde attraktive penthouselejligheder med udsigt og taghaver - bl.a. til Hvidovre-familier, hvor børnene er flyttet hjemmefra.

Boligtårnet - bymidtens vartegn

Der opføres desuden et markant vartegn i form af et boligtårn med café på nederste og øverste etage. Med en unik udsigt på 360 grader. Den præcise placering af den markante bygning i sigtelinjen nord-syd ad nuværende Hvidovrevej forstærker vartegnets samlende funktion for hele byen.