Iscafe på Hvidovre Torv
Der arbejdes videre med mere liv på torvet
Den skal efter planen etableres på den ledige stadeplads i det nordvestlige hjørne. Iscafeen vil blive bygget op i lignende materialer som torvecafeen, eksempelvis med træbeklædning og hældning på taget. Farven vil højst sandsynlig blive sort eller lyseblå. Iscafeen vil holde åbent på forskellige tidspunkter. Eksempelvis ved fastelavn hvor der kan sælges fastelavnsboller, om vinteren kaffe, te, æbleskiver og gløgg - og om sommeren is. Ansøgeren vil udvikle konceptet hen af vejen, ligesom åbningstider vil blive tilpasset konceptet. Om sommeren kan der være udendørsservering ved et par borde. Teknik- og miljøudvalget skal nu tage stilling til, om der kan godkendes en fast iscafe på torvet. Der er søgt om enten en udgave på 16 m2 eller om en på på 20 m2. En sag vedrørende en isckafe har tidligere været drøftet på teknik- og miljøudvalgets møde i juni sidste år, hvor det blev godkendt at forvaltningen kunne arbejde videre med rammer og retningslinjer for torvet.