Fortsæt til indhold

Skilsmissefamilier tilbydes vejledning

Arkiv
Arkiv

Konflikter i skilsmissefamilier påvirker børnenes trivsel. Derfor er det i alles interesse at sikre, at konflikter undgås. Det er dog ikke altid lige let, men et nyt forløb tilbydes nu af Hvidovre Kommune, så skilsmissefamilier kan blive bedre til at samarbejde.

- Er I skilt, og ønsker I et bedre samarbejde om jeres fælles børn? Familiecenter Poppelgården starter et gruppeforløb for 4-8 skilsmissefamilier. Forløbet er både for børn (6-17 år) og deres forældre og starter i maj. Vi mødes 6 gange, hvor børn og forældre dels arbejder i hver sin gruppe, dels samles til fælles aktiviteter, lyder det fra Hvidovre Kommune.

Formålet med forløbet er, at skilte forældre bliver bedre til at løse konflikter om børnene, at de lære af hinandens erfaringer og får idéer til et bedre samarbejde. Ved forløbet får børnene samtidig et frirum, hvor de kan mødes med andre børn i samme situation.

- Forældrene kommer bl.a. til at arbejde med emner som uenighed om opdragelsen, samarbejde om barnets skolegang og fritid, aftaler og regler i de to hjem. I børnegrupperne kan temaerne fx være ”I klemme mellem mor og far”, fødselsdage, skiftet mellem to hjem og fars/mors nye kæreste, lyder det invitationen til forløbet.

Møderne vil foregå den 12., 19. og 26 maj, 9., 16., og 23. juni i Poppelgården Familieskolens lokaler på Byvej 98.

Nærmere oplysninger kan fås på www.poppelgaarden.hvidovre.dk
Eller på telefon 41455101 / 51587693 / 36 77 33 88