Fortsæt til indhold

Mand blottede sig for 78-årig kvinde

Politiet efterlyser udenlandsk mand, der flere gange har blottet sig i Sønderborg

Arkiv
Mikkel Hansen

Sønderborg Politi beder offentligheden om hjælp til at finde en mand, der flere gange har blottet sig i byen.
Seneste episode skete søndag klokken 17.40, da en 78-årig kvinde kom gående på Jernbanestien mellem Perlegade og Jernbanegade i Sønderborg.
Manden overhalede kvinden på stien og tiltalte hende på et fremmed sprog.
"Herefter vender han sig mod kvinden og blotter sit erigerede lem," fortæller Peter Baum fra Sønderborg Politi.
Kvinden udbrød "Hold da kæft", hvorefter manden gik videre.

Tidligere på dagen, klokken 17.30, blev en mand observeret på Ørstedsgade i Sønderborg, hvor han gik nervøst frem og tilbage med sit lem hængende ud af bukserne.
"En 66-årig kvinde bemærker manden, og hun er så snarrådig, at hun tager et billede af manden, inden han forsvinder. Vi formoder, at det er den samme mand, der var på spil på Jernbanestien," fortæller Peter Baum.
Politiet har altså et billede af manden, der dog ikke bliver offentliggjort lige nu.
Kvinden har tidligere set manden samme sted. Den 24. marts, Skærtorsdag, stod han på gaden og onanerede med bukserne ned om knæene. Han forsvandt, da han blev opdaget.

Signalement

Blotteren beskrives som:

  • Mand, ikke etnisk dansk
  • Talte fremmed sprog
  • 45-50 år
  • 170 centimeter
  • Almindelig kropsbygning
  • Brun i huden
  • Kort sort hår. Tyndt eller bart på toppen
  • Iført mørkt tøj

Henvendelser i sagen kan ske til Sønderborg Politi på tlf. 114.

Politiet beder om hj%26#xe6;lp til at finde mand, der i g%26#xe5;r blottede sig for 78-%26#xe5;rig kvinde i S%26#xf8;nderborg. Det er ikke f%26#xf8;rste gang, at han er p%26#xe5; spil. Del gerne efterlysningen. /Mikkel, Lokalavisen S%26#xf8;nderborg

Opslået af Lokalavisen Sønderborg på%26nbsp;12. april 2016