Fortsæt til indhold

Mand kørte spirituskørsel i frakendelsestiden

Arkiv
Arkiv

Mandag kl. 17.20 blev en 31-årig mand fra Hvidovre sigtet og anholdt for at køre spirituspåvirket i frakendelsestiden.
Manden blev standset, da han kom kørende på Kettegård Allé. Manden blev ligeledes sigtet for kørsel i narkotikapåvirket tilstand, da politiet fandt flere joints i hans lomme.
Den 31-årige blev bragt til Albertslund Politigård, hvor han fik udtaget blodprøver.
Kørsel i frakendelsestiden kan koste fængselsstraf

Kørsel i frakendelsestiden koster fængsel anden gang, oplyser Københavns Vestegns Politi.
- Er du frakendt førerretten, koster det en bøde første gang, du alligevel fører bil. Bødestørrelsen afhænger af din indkomst. F.eks. er bøden 10.000 kroner, hvis du tjener 250.000 kroner årligt. Tjener du 400.000 kroner, er bøden på 16.000 kroner. Anden gang du kører, er straffen 10 dages fængsel, som kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde og afvikling af 30 timers samfundstjeneste. Tredje gang skal man 20 dage i fængsel, og derudover kan bilen konfiskeres. Fjerde gang koster 30 dages fængsel.