Fortsæt til indhold

Røvede otte kartoner cigaretter fra butik

Et pengesikringssystem forhindrede røveren i at tage kontanter med sig

Arkiv
Arkiv

Med en kniv røvede en mand i en blå hættetrøje og med en hvid maske torsdag aften omkring klokken 22 en forretning på L.A. Ringsvej.
Takket være et pengesikringssystem, som butikken havde installeret, kunne røveren dog ikke få fat i de kontanter, som butikken lå inde med. Til gengæld benyttede han chancen til at snuppe cirka otte kartoner cigaretter.
Røveren stak af fra stedet i en blå sedan personbil. Han kørte af L.A. Ringsvej i retning mod Rødegårdsvej.
Den maske som røveren havde på, lignede ifølge anmelderen et pudebetræk, som der var blevet skåret huller til øjnene i.
Det fremgår af døgnrapporten fra Fyns Politi.