Fortsæt til indhold

Kæderække af indbrud i varebiler

Arkiv
Emma Biørn Fish

Ikke færre end otte varebiler fik besøg af en indbrudstyv natten mellem onsdag og torsdag i denne uge, fortæller Carsten Andersen fra Sydøstjyllands Politi.
Indbrudene fandt sted på henholdsvis Alpedalsvej, Sydbanegade, Rubinvej, Pinjevej, Sindalvej, Kastanje Allé og Olaf Ryes Gade, og tyven gik målrettet efter håndværkerværktøj, batterier og kabler.
"Eftersom indbruddene er foretaget på samme måde, hvor en rude i bilen er blevet knust og man er gået målrettet efter de samme tyvekoster hvert sted, mistænker vi, at det er samme gerningsmand, som har kørt Kolding kommune rundt natten mellem onsdag og torsdag. Eftersom indbrudene er spredt over på Seest, Lunderskov og Kolding, har vedkommende formentlig været i bil," forklarer Carsten Andersen.
Har man set noget i forbindelse med denne række af indbrud, hører politiet gerne fra en på telefon 114, da der på nuværende tidspunkt hverken er spor, vidner eller mistanke i sagen.