Bronzemedaljer kan blive historiske
SønderjyskE har al mulig grund tilk at gå benhårdt efter bronzemedaljerne
Det er aldrig let at spille om bronze. Mathedsfølelsen ovenpå den kiksede kvalifikation til finalen sidder dybt i én, og egentlig har man ikke lyst til at spille om "tabernes medalje". Men hvis det kniber med motivationen hos de lyseblå, er der rigelig med motivation at hente i historiebøgerne.
Tilbage i 1973 satte Esbjerg Ishockey en rekord, der hed 11 medaljer på 11 år. Og med SønderjyskEs aktuelle 10 medaljer på 10 år, kan denne rekord tangeres og således slås næste sæson. Faktisk vil de lyseblå havde præsteret en flottere 'stime' idet der indgår hele seks mesterskaber i de 11 sæsoner, imens vestjyderne kun hentede et.
"Den rekord vil vi rigtig gerne have," siger direktør i SønderjyskE, Klaus B. Rasmussen og forklarer hvordan medaljerne fordeles:
"Vi spiller fredag aften hos Frederikshavn White Hawks, og søndag kl. 15.00 er der returkamp i SE Arena, hvor der er gratis entré. Den samlede vinder af de to kampe får hængt bronzemedaljer efter returkampen. Formatet i bronzekampene er ligesom i pokalturneringen, hvor man lægger målscoren fra de to kampe sammen. Det vil sige, at vinder man den første kamp med tre mål, så kan man tillade sig at tabe returkampen med to mål. Er de to hold lige på målscoren efter de to kampe, så spilles der fem minutters overtid og eventuelt straffeslag."
Bronzekampene er en god måde at sige farvel til holdet og tak for en lang og god sæson. Der skal også hyldes Årets Spiller osv. Efter kampen på søndag er endvidere der mulighed for at få autografer af spillerne.
Med til historien er også at kaptajn Kim Lykkeskov står til at slå klubrekorden. Han er i skrivende stund noteret for 756 klubkampe, hvilket er en tangering af Jan “J.J.” Jensens rekord.
"Kampen i Frederikshavn starter kl. 19.00, og her vil det være dejligt med et godt udgangspunkt til returopgøret. Kan du ikke vente tiden af til returkampen på søndag, hvor dørene åbner kl. 14.00, så er der mulighed for helt gratis også at se den fjerde finale i 1. Division lørdag kl. 17.00 i SE Arena, hvor talentholdet møder Hvidovre. Gæsterne fører 2-1 i kampe i bedst af fem-finaleserien. Talenterne er altså sikret sølv, og forhåbentlig bliver det også til medaljer til liga-holdet," skriver Per Jessen på SønderjyskEs hjemmeside - sikke en ishockeyweekend det kan blive.