Fortsæt til indhold

Jager OL krav på 10.000 m

Abdi Hakim Ulad har kvalificeret sig til OL på maratondistancen - nu vil han også med på 10.000 meteren

Arkiv
sport@hvidovreavis.dk

- Jeg er bare så glad lige nu! Alt gik som det skulle undervejs, og selv om der var en hård modvind fra 30 km og hjem, løb jeg med god ro og overskud, da jeg vidste, at jeg lå rigtig godt i forhold til kvalifikationskravet på 2.15.15 timer. Det var derfor stort at kunne spurte ned mod målstregen, se op på måluret og bare vide, at jeg var klart under OL-kravet, lød det fra en jublende glad Hvidovreløber, der nu kan se frem mod OL i Rio de Janeiro til august. - Det er super motiverende at vide, at jeg er OL-klar, og nu skal jeg lige have et par stille uger før træningen igen trappes op frem mod sommerens store mål... Træner Leo Madsen var med på sidelinjen under hele løbet, da han cyklede rundt til udvalgte steder på løbsruten og fulgte sin elev. - Abdi løb præcist, som han skulle i dag, og det var rigtig dejligt at stå ved 39 km. og se ham passere forbi med overskud. Det er ikke en superhurtig rute og med den kraftige vind i dag, var det fantastisk flot, at Abdi med klar margin kom under OL-kravet... Også sportschef Michael Bruun Jepsen var en rigtig glad mand: - Det er opfyldelsen af en drøm og samtidig historisk, at Abdi i dag kvalificerede sig til OL. Ikke siden Annelise Dam Olesen tilbage i 1972 deltog på 800 meter ved OL i München, har vi haft en atlet med til OL. Vi er derfor naturligt nok både glade og stolte på Abdi og træner Leo Madsens vegne. Det er dog vigtigt at understrege, at selv om det er fantastisk, så er det kun er et delmål i den plan, der er lagt frem mod succesrig deltagelse ved OL. I morgen starter processen frem mod de næste delmål og i sidste ende OL... De næste mål for Abdi Hakin Ulad bliver forsvaret af sit kombinerede danske og nordiske mesterskab på 10.000 meter den 14. maj i Allerød, og så er der planer om en rigtig hurtig 10.000 meter den 11. juni ved et løb i Holland, hvor målet er at forsøge også at klare OL-krav i denne disciplin, og her skal der løbes hurtigere end 28.00,00 minutter.

Abdi Hakin Ulad og træner Leo Madsen var selvsagt både glade for og stolte af at være en del af årets OL i Rio.
Sådan så det ud, da Abdi Hakin Ulad kvalificerede sig til OL i Rio ved et maratonløb i Hamborg.