Fortsæt til indhold

Må jeg låne dine nøgler?

Arkiv
Danni Paulsen

En beboer på Jacob Hansens Vej i Odense S blev tirsdag aften mødt med, hvad der må karakteriseres som en knap så opfindsom tricktyv, da beboeren åbnede sin hoveddør, efter der var blevet banket på.
En ung mand spurgte beboeren, om han måtte låne beboerens nøgle til postkassen med den begrundelse, at han var kommet til at putte sine nøgler ned i ejendommens postkasse.
Den faldt beboeren dog ikke for, og gerningsmanden måtte derfor gå med uforrettet sag.
Ifølge politiets døgnrapport gik beboeren kort efter ned for at kigge i postkassen, og her lå ingen nøgler.