Nyt svindelnummer i omløb
Arkiv
En 78-kvinde fra Kolding modtog fredag eftermiddag et opkald fra en kvinde, som udgav sig for at være en fundraiser for Julemærkehjemmet.
"Kvinden, der ringede, spurgte ind til den 78-årige kvindes personnummer, kontonummer og e-mail. Hvis nogen anmoder om dette, skal man ikke udlevere oplysningerne. Det gjorde den 78-årige kvinde heldigvis heller ikke, men hun tog kontakt til os, som kan bekræfte, at der ikke er tale om en indsamling til Julemærkehjemmet, men derimod et svindelnummer," fortæller vagtchef Carsten Vester fra Sydøstjyllands Politi.
Politiet advarer nu mod disse opkald, hvor ukendte personer forsøger at lokke oplysninger ud af borgere.